Lukáš Trojánek blev til Sankírtan Dás, da han blev indviet som munk, men der står stadigvæk Lukáš på hans telefonregning.

Friheden til at stå tidligt op
Lukáš Trojánek fandt sit kald hos Hare Krishna og blev til Sankírtan Dás.

Klokken er 04:00, månen står stadig højt på nattehimmelen og de eneste på gaderne er nogle få fulde mennesker, som er på vej hjem fra det lokale værtshus.
Villaen på den lille ensrettede villavej er ved at vågne. Der bliver tændt lys i værelserne og husets indbyggere begynder at gøre sig klar til dagens gøremål.
Men livet i villaen er ikke som i alle andre i Brno. Denne villa er nemlig, som et orange skilt på havedøren fortæller, et tempel for Hare Krishna.

Ikke helt normale tjekkere

Tjekkiet er det land fra den tidligere østblok i Centraleuropa, som har den største procentdel af befolkningen, nemlig 80% af, der siger, at de ikke har nogen tilknytning til en tro. Det er en stor forskel i forhold til de andre østeuropæiske lande, hvor f.eks. 80% af befolkning i Polen erklærer, at de tror på en gud. Men i dette tempel i Brno tror 100% på en gud.

Det nye navn

Sankírtan Dás, med det borgerlige navn Lukáš Trojánek, gør sig klar til morgenbønnerne. Med et koncentreret blik smører han sin dilak på panden og næseryggen og svøber kroppen ind i det traditionelle orange munkedragt. Nu er Sankírtan Dás klar til morgenens bønner.
Sankírtan Dás fik sit nye åndelig navn da han blev munk. Oversat til dansk betyder det ”sanger af mantra” og ”tjener af Hare Krishna”. Han bruger dog stadig sit borgerlige navn til officelle papirer, såsom telefonregning og varmeregningen.

Hare Krishna er en gammel religion som stammer fra Indien og som går ud på tilbedning af guden Hare Krishna. Gennem bønner opnår man et højere åndeligt liv og kommer derved tættere på Hare Krishna.
Religionen pålægger munkene regler, som f.eks. at de ikke må drikke øl. Dette gælder også for de tjekkiske munke, selvom Tjekkiet i 2009 var det land i verden som indtog mest øl per indbygger, hele 142 liter drikker en tjekker i gennemsnit og Tjekkiet har haft denne førsteplads i 17 år.

Pengene til huslejen får munkene gennem velgørenhed, bogsalg og fra salg af Hare Krishna mad.

Hver fredag eftermiddag synger Hare Krishna munkene i gangtunnellerne under Brnos banegård, for at udbrede Hare Krishnas budskab til Brnos befolkning.

Kommer fra landet

Sankírtan Dás kommer fra en helt almindelig familie fra en lille by Ždár nad Sázavou, der ligger omgivet af skove, små 80 km nord for Brno. Han boede på tredje sal i en betonblok. Moderen var syerske og faderen politibetjent.
Religion var ikke noget stort emne i hjemmet. De besøgte familiens gravsten en gang om året ved juletid. Det var den eneste kontakt Sankírtan Dás havde til kirken, da han var ung.

Med et lille spejl som hjælp påfører Sankírtan Dás sin dilak midt i panden.

Selv når Sankírtan Dás handler ind beder han til Hare Krishna.

Noget større i livet

”Jeg har altid troet på noget større her i livet” fortæller Sankírtan Dás om sit forhold til det religiøse.
Der var forskellige religiøse perioder i Sankírtan Dás ungdom. Da han var ti år gammel lærte en klassekammerat ham en katolsk aftenbøn. Det fik ham til at bede aftenbøn i hemmelighed et par måneder.

Som 11 årig var Sankírtan Dás meget fascineret af de nordamerikanske indianere og afgav et løfte til sig selv om, at han ville have en god karakter som en god indianer, så ungdommen gik med at lege ude i skoven med bue og pil.

Munkene har mange højteknologiske hjælpemidler, såsom mobiltelefoner og computere, men de må kun bruges til at fremme Hare Krishnas ord, så de må ikke sidde flere timer og surfe på facebook.

”Min mor synes faktisk, at maden jeg lavede efter Hare Krishna opskrifterne var bedre end hendes egen mad”, fortæller Sankírtan Dás om, hvad hans mor synes om Hare Krisnaernes vegetarmad.

Indlæring og Yoga

”Da jeg var 16 år, ville jeg være en god elev, så jeg læste en masse bøger om indlæring og om hvordan sindet virker”, fortæller Sankírtan Dás. Bøgerne handlede meget om meditation og yoga:
”Jeg troede, det kun var skøre mennesker, der dyrkede yoga, men hvis det virkede, ville jeg prøve det”.

Det højeste mål i livet

Sankírtan Dás ledte i teenage-årene  efter formålet med livet, da han fik fat på en bog om Hare Krishna:
”Den fik mig! Alt interesserede mig, Den rørte mit hjerte efter et par sider”
Så efter en cykeltur på 130 km til et Hare Krishna tempel ved Prag var Sankírtan Dás solgt.

En stor del af livet som munk går med at missionere. Det gør Sankírtan Dás ved at sælge bøger om Hare Krishna på gaden.

Om to år skal Sankírtan Dás til Indien på pilgrimsrejse at for besøge de steder, hvor guden Hare Krishna levede på jorden.

Religionen var noget farligt

Ifølge Søren Bugge, Ph.d. lektor ved institut for Historie og Områdestudier ved Århus Universitet var der under kommunismen religionsfrihed i Tjekkiet, men da kommunismen er ateistisk i sin grundtanke, blev sikkerhedstjenesten brugt til at holde øje med religiøse aktiviteter.
Det, at de udøvede religion, blev brugt imod folk, så de f. eks. ikke kunne få en forfremmelse på jobbet, fordi sikkerhedtjenesten havde registret en som religiøse.

Det ligner en sekt

Sankírtan Dás’s mor og far var noget skeptiske overfor hans nye interesse.
”Det ligner en sekt. Du er ved at blive skør, og du kan ikke komme ud igen” mindes Sankírtan Dás, at hans forældre sagde, da de prøvede at tale ham fra at blive medlem af Hare Krishna.
Men det endte med, at de blev enige om, at han skulle gøre sin uddannelse som skovridder færdig, og derefter kunne han slutte sig til Hare Krishna. Det gjorde Sankírtan Dás, da han blev 19 år.

Hare Krishna mantraet skal siges 1728 gange om dagen.

Leder i sit eget tempel

I de næste ni år levede Sankírtan Dás som munk i templet i Prag, indtil det i 2010 blev besluttet, at der skulle være et nyt tempel i Brno. Sankírtan Dás blev valgt som ham, der skulle være tempelleder. Han var i forvejen ansvarlig for at uddanne nye munke i Prag, så de havde tiltro til at han kunne løfte opgaven.

Fremtiden står i Krishnas tegn

Sankírtan Dás håber, at templet fremover vil udvikle sig, at der kommer flere Hare Krishna troende og at bevægelsen kan få deres eget stykke jord, hvor de kan have deres tempel, så de ikke kan blive smidt ud af deres nuværende lejede lokaler, hvis udlejeren bliver trætte af dem.

Jiri voksede op med politike diskussioner og Stalin og Marx på bogreolen.

Friheden til at vælge hvad man vil kæmpe for
Jiri Hracek ønsker at blive parlamentspolitiker for kommunisterne, men først må han få styr på nerverne til det lokale første maj møde i Brno.

Solen er ved at krybe op over træerne og hustagene, klokken er 05:30 den første maj. For Jiri Hracek er det en stor dag. Det er i dag han skal med sine partikammerater fra det kommunistiske parti ind på Den Mæhriske Plads i det centrale Brno for at fejre arbejdernes kampdag.

En fjerdeplads

Ved valget i maj 2010 blev kommunistpartiet det fjerde største parti med 26 ud af 200 pladser i Tjekkiets Deputeretkammer, der svarer til det danske folketing. Men dette valg ville ikke have været muligt før 1989.
Dengang sad kommunisterne på magten, og den blev ikke delt. Det var forbudt at stifte andre partier.
Ifølge Peter Bugge blev alle politiske partier forbudt ved lov, da kommunisterne kom til magten i 1948, og hvis sikkerhedstjenesten registrerede, at man udtalte sig negativt om kommunisterne, ledte det til, at man mistede muligheder for forfremmelse, uddannelse eller, at man selv blev presset til at blive meddeler for sikkerhedstjenesten. Derfor havde tjekkerne altid en frygt for, at der skulle være en agent, der kunne sladre, hvis de havde været for åbenmundede.

Opflasket med rød mælk

Jiri voksede op i en meget venstreorienteret politisk aktiv familie, så han har fået socialismen ind med modermælken. ”Jeg kan huske at der blev altid diskuteret politik derhjemme, og vi tog altid til første maj festerne dengang”, fortæller Jiri om sin barndom.

Da Jiri blev ældre og skulle finde sit politiske standpunkt, faldt hans valg på kommunisterne på grund af deres historie fra anden verdenskrig.

Jiri bor i en betonblok i det sydlige Brno.

Total kontrol i 51 år

To år før kommunisterne overtog magten i 1948, udtalte lederen for kommunisterne Klement Gottwald:
”Den røde hær befriede vores nation fra tyskerne, vi er nødt til at befri os selv fra fjenden, som er blandt vores egne rækker”
Fra da af bestemte kommunisterne, hvem fjenden var, og i deres optik var det dem, som var kritiske mod deres parti. De udpegede de politiske modstandere som ”fjender af staten”, hvorefter de retsforfulgte alle kritikerne og brugt politisk trusler, såsom at true med at bruge de bevæbnede kommunist organiserede militantgrupper til at overtage magten i landet. Dette stod på indtil 1948, hvor de tog magten. Kommunist partiet mistede først magten da muren faldt.

”De Kommunistiske ledere fra 1948 til 1989 gjorde det helt forkert. De var karrierepolitikere, som gik mere op i deres egen indkomst og stilling end, hvordan den almindelige arbejder havde det dengang”, forklarer Jiri om hans syn på de kommunistiske politikere, der styrede Tjekkiet i 51 år. Hans familie har aldrig været enig med de regerende kommunister. Selv hans bedstemor Lidnila, som var en glødende kommunist, blev smidt ud af partiet i 1988, fordi hun kritiserede, hvordan ”Foråret i Prag” var blevet håndteret.

”Jeg ønsker at komme til Moskva, Der vil jeg gerne se Lenin i hans mausoleum. Han var en politiker, som holdt, hvad han lovede”, fortæller Jiri om sit idol.

På vej frem

Scatman John spiller ud af stereoanlægget i den hvide Skoda Fabian med hvidt tigerbetræk.
Jiri og to andre partikammerater kører mod Den Mæhriske Plads. De er alle klar til dagens program.
Til daglig læser Jiri offentlig forvaltning i Brno, og blev næsten valgt ind ved sidste kommunalvalg.
Efter endt uddannelse vil Jiri arbejde professionelt med kommunalpolitik, gerne indenfor kulturpolitik, da det er et område, som han synes er blevet forringet over de sidste mange år.
”Jeg er en stor fan af Batman filmen Dark Knight. Jeg ønsker at kunne bekæmpe korruption ligesom ham, bare gennem politik”, sådan fortæller Jiri med julelys i øjnene om hans favoritfilm.

Bor hjemme hos mor

Jiri er 25 år og bor sammen med sin mor Anna, lillebroderen Michael og katten Mizka i en lille lejlighed i det sydlige Brno. Moderen arbejder som lærer på et musikkonservatorium om aftenen, så om aftenen går Jiris tid med at se fjernsyn, surfe på nettet, se hans favorit serie ”Buffy the Vampire Slayer” eller med at spille ”Counter Strike” computerspillet.

Favoritfilmen Dark Knight, giver Jiri lyst til at bekæmpe korruption og bad guys, dog kun med politik.

De kaster med æg

I dag er kommunismen blevet ulovlig i nogle af de tidligere østbloklande såsom Bulgarien og Rumænien, og Polen har et forbud på vejen mod alt salg, opbevaring, fremstilling og besiddelse af kommunistiske symboler, som sammenlignes med nazi symboler. Overtrædelse kan give en fængselsstraf op til to.
I Tjekkiet er kommunismen stadig tilladt, men ikke vellidt
”Sidste år var der nogle bøller, som kastede æg på os, da vi holdt vores første maj taler” fortæller Jiri om sidste år problemer.

Jiri deler soveværelse med sin lillebror Michael.

Katten Mizka er et kært medlem af familien

Talen

Regnen står ned og klokken nærmer sig 10:32. Under det hvide festtelt er det nu, Jiri skal holde sin første maj tale. Selvom Jiri er drøn nervøs, så holder han en brandtale på fem minutter, hvor han fortæller, at partiet langsomt vokser sig større, og at de skal fortsætte kampen mod kapitalismen, samt at han håber, at nazisterne ikke vil volde dem problemer ved dette års første maj møde.

Regnen drypper stadig ned og de tilbageværende kommunister pakker teltene og stolene ind i en flyttebil, som er kommet for at køre det hele tilbage til det lokale partihovedkvarteret.

Jiri er for det meste meget nervøs, før han skal holde sin første maj tale, men når han først kommer i gang er han ikke nervøs mere.

Kommunist partiet er stadig tilladt i Tjekkiet. Men det er forbudt i Bulgarien og Rumænien.

Ikke tid til kærlighed lige nu

Parlamentet er der hvor Jiri ønsker at komme ind og sidde for kommunisterne engang i fremtiden, og på det personlige plan vil han bare gerne flytte hjemmefra, så han ikke skal sove i den samme seng som sin bror. Han vil også gerne starte sin egen familie, men først skal han finde sig en kæreste, for lige nu har han ikke nogen. ”Jeg har ikke tid til kæreste lige nu, jeg har alt for travlt med politik”.

”Jeg synes at de gamle kommunistiske ledere i Tjekkiet, gjorde det forkert dengang. De tænkte ikke på folket, de tænkte kun på at deres egen karriere”, fortæller Jiri om hans mening om lederne i Tjekkiet under kommunisttiden.

Kiva er 34 år, han er fotograf og er gift med sin mand Miroslav på tredje år.

Friheden til kærlighed
Idag kan Kiva bo sammen med sin mand uden at skulle frygte sikkerhedstjenesten.

I en stor hvid lejlighed med kunst på væggene og med udsigt til skoven, som grænser op til borgen Špilberk i Brno, sidder Vladimír Novotný. Blandt venner bliver han kaldt for Kiva. Kiva sidder fastklæbet til skærmen med billeder fra  hans photoshoot for et tjekkisk kosmetikfirma.
Modellens hud bliver renset og kroppens former bliver skubbet på plads inde i computeren.
Mens Kiva arbejder med at lave billederne til kunden, sidder Miroslav, som Kiva har været i registreret parforhold med i nu tre år, og maler på et stort lærred. Miroslav er uddannet kunstner fra kunstskolen FaVU i Brno.

Den samme følelse som dengang

Kiva opdagede på en ferie, da han var fem år, at han ville fotografere. Han lånte et kamera af sin moster:
”Det var en helt anden verden. Alt var meget spændende og spejlvendt.
Jeg vil aldrig glemme den oplevelse. Det er den samme følelse jeg får i dag, når jeg tager et billede”
I dag er Kiva uddannet fotograf fra Silesian University i Opava.

”Der har været undersøgelser som viser at op til 70% af den tjekkiske befolkning støtter bøsser og lesbiske rettigheder” fortæller Aleš Rumpel som er direktør for ”Mezipetra Queer Film Festival” der foregår i Brno.

Kiva og Miroslav skal ud og besøge nogle venner i Prag.

”Uduelige bøsser”

I marts 2010 udtalte fagforeningschefen Jaromír Dušek, for fagforeningen ”Transport og Service”, i avisen Lidové Noviny:
”Uduelige bøsser styrer de tjekkiske jernbaner, og de har forbindelser til homoseksuelle i regeringen”.
Han blev sablet ned af landets politikere. Daværende premierminister Jan Fischer var hurtigt ude at fordømme hans udtalelser og beskyldte ham for at være homofob, intolerant og skabe en ondskabsfuld homofobisk atmosfære.

Tjekkerne er ikke overvejende homofobiske, Aleš Rumpel, som er direktør for ”Mezipetra Queer Film Festival” som foregår i Brno, udtaler:
”Der har været undersøgelser, som viser, at op til 70% af den tjekkiske befolkning støtter bøsser og lesbiske rettigheder, og at hr. Dušek tilhører de sidste 30%”

Studiet er det perfekte sted for Kiva, der kan han skabe sin egen fantasi verden.

Kiva er næsten altid ude på værtshus om aftenen, han skal enten have en eller seks øl.

Man ved aldrig

Selv om Kiva i dag har 70% af tjekkernes opbakning, går han idag ikke hånd i hånd med sin mand-
”Vi er kun kærlige overfor hinanden udenfor hjemmets fire vægge, når vi er i selskab med vores nærmeste venner i det private. Vi gør det ikke, når vi er ude, for det kunne ske, at der sidder en nazist eller gal person, som så vil slås med os, fordi vi er homoseksuelle”, forklarer Kiva om hvor og hvornår, de er kærlige overfor hinanden.

Peter Bugge, lektor for Historie og Områdestudier på Århus Universitet forklarer om den generelle holdningen til homoseksuelle i Tjekkiet:
”Det er i orden at være bøsse, bare man ikke viser det, men Tjekkiet er meget mere tolerant end Litauen eller Rusland, hvor gay pride paraderne har blev overfaldet. Det bliver de ikke i Tjekkiet.”

Tilbage i den hvide lejlighed fortæller Kiva om, hvordan kommunisterne behandlede de homoseksuelle, der kunne blive sendt til psykolog for blive ”helbredt”. Men en ting, som kommunisterne ikke havde regnet med, var, at disse psykologers venteværelser blev til et sted, hvor det var muligt at møde andre homoseksuelle.

”Jeg ønsker at komme ud at rejse til Tibet” fortæller Kiva om sine fremtidsdrømme.

Brno er fyldt med tilbud om aftenen, der er masser af koncerter og værtshuse.

Fremtidsplanerne

Mens Kiva billedbehandler de tynde unge modeller på skærmen, fortæller han om sine fremtidsplaner:
”Jeg ønsker at komme ud at rejse, især se Tibet, inden landets kultur bliver forandret af kinesernes besættelse. Jeg vil også blive ved med at udvikle mig kreativt som fotograf og lave sjove fotografiske projekter, og få mit firma Proxima Studio til at vokse, og blive kendt for at lave førsteklasses kvalitetsfotografering”.

Vasketøjet skal stadig hænges op, Tjekkiet tiltrækker par fra brasillien som gerne vil indgå ægteskab sammen.

Lena Trpělková på 21 år, læser om dagen til arkitekt, og om aftenen driver hun sit eget dansestudie.

Friheden til en god forretningside
Lena driver sit eget dansestudie og studerer arkitektur, en af de sværeste uddannelser at komme ind på i Tjekkiet.

”Kom så, du kan gøre det!” råber Lena Trpělková opmuntrende, mens en pige prøver at lave et halsbrækkende akrobatisk dansetrin på kromstangen. ”Sådan, Fantastisk”, udbryd Lena, da pigen får tippet kroppen rundt, så hun går i fuld spagat, mens hun hænger med hovedet nedad.  Lokalet er pole dancing studiet ”Citadela Mefisto” i Brno. Stedet er ejet og drevet af 21 årige Lena, som ved siden af at undervise, læser arkitektur på Brno University of Technology.

Privatiseringen blomsterede

Kommunisterne nationaliserede i 1948, alle private virksomheder.
Det gjorde, at da muren faldt i 1989, fyldte den private sektor kun fem procent af Tjekkiets samlede Brutto National Produkt (BNP). Syv år senere i 1996, fyldte den private sektor i flg. Verdenbanken hele 60 procent af landets BNP.

Troede, at jeg skulle være advokat

Da Lena var lille, troede alle, at hun ville være advokat, fordi hun hele tiden snakkede, og fordi hun syntes det så spændende ud i de amerikanske tv-serier. Men da hun senere fandt ud af, at arbejdet med at være advokat bare var at sidde foran en skærm, mistede hun lysten til at blive advokat.
”Jeg vil aldrig nogensinde kunne sidde på et kontor og arbejde ni til fire hver eneste dag, derfor vil jeg være arkitekt”, fortæller Lena. Desuden er det et plus for hende, at hendes studium har undervisning i kreative fag så som at male, tegne og at lave skulpturer.

Fik ideen fra YouTube

Lena fik ideen til at dyrke pole dancing, da hun for tre år siden så et klip på youtube fra de australske mesterskaber i pole dancing. Hun øvede sig derhjemme, og da hun mødte veninden Jana Kozlová, blev de enig om at åbne deres eget pole dancing dansestudie.
”Jeg lånte pengene til et nyt trægulve og stængerne af min far, men jeg skulle fremlægge en forretningsplan for ham, så det gjorde jeg, og han syntes det var en god forretningside”, fortæller Lena om, hvordan hun kom i gang.
Men det er ikke kun en arbejdsplads. Både Jana og Lena bor i hver deres værelse, som ligger i forlængelse til dansestudiet.

”Jeg var bange for ikke at få pengene tilbage, men når man starter en ny forretning, er det noget man må regne med, der kan ske”, fortæller Lena om hendes bekymringer i starten, men nu kører dansestudiet. Hun kan betale en god løn til Jana, betale af på lånene, betale huslejen, købe en ny dyr computer og selv have penge tilbage, så der er plads til rejser og nyt tøj.

”Vi er i gang med at lave et forbund for pole dancere i Tjekkiet. Vi mangler bare at sende et brev ind til staten, men vi har lavet allerede en hjemmeside for foreningen”, fortæller Lena om hendes planer for, hvor pole dancing i Tjekkiet skal hen i fremtiden.

Lena har en arbejdsdag, som er på ti timer.

Glæden ved at undervise

”Jeg bliver altid meget glad, når mine elever lærer noget nyt, og efter at have undervist i tre timer føler jeg mig helt høj af at have bevæget mig så meget”, fortæller Lena om, hvorfor hun elsker at undervise i pole dancing.

”Mine venner får mig til at slappe af efter en lang arbejdsdag”, fortæller Lena om, hvorfor hendes venner er så vigtige for hende.

Lena er ikke sikker på, om hun vil arbejde som arkitekt, når hun bliver færdig på skolen.

Surfe på Bali

Fremtidsplaner har Lena mange af. Den største er at lære at surfe på Bali, fordi Lena er glad for snowboarding, og en ven har fortalt hende, at hun ville elske surfing 1000 gange mere end snowboarding. Lena vil også ud og rejse til lande som Indien for at studere kastesystemet, Canada for at se den flotte natur og hun drømmer også om at rejse Asien tyndt.

”Man får en masse blå mærker og skrammer til pole dancing, Det er faktisk lidt farligt”, fortæller Lena

Lena køber ind til aftensmad.

Men på spørgsmålet om hvor Lena vil starte sin egen familie tænker hun:
”Jeg synes, at Tjekkiet er et godt land at starte en familie i, så hvis jeg engang får en familie, vil jeg have den her, men først skal jeg finde den helt rigtige mand for mig.”

Lena og hendes familie er på tur til et keltisk kraftfelt, så hele familien kan blive ladet op med positiv energi igen.

 De unge tjekkers valg
Idag skal den første generation efter murens fald frit vælge, hvad deres voksne liv skal indeholde.
Foto & Tekst Jacob Djurhuus Stejskal

Tjekkiet blomstrer. Den grå, kommunistiske beton er ved at forsvinde. Landet er vågnet op efter 51 år med kommunisterne ved roret.
Men hvordan kom kommunisterne til magten i et land, som var et demokrati i årerne mellem første og anden verdenskrig ?

Kommunisterne kommer

Det tidligere Tjekkoslovakiet blev befriet fra den tyske besættelse af russerne i 1945. Efter krigen fortsatte den samme demokratisk valgte regering, som sad ved magten før invasionen i 1939. Men ved valget i 1946 kom kommunistpartiet til magten, med 38% af stemmerne.
Partiet gennemførte en række forandringer. Bl.a. nationaliserede de store industrivirksomheder, og styrkede også deres position gennem kontrol af sikkerhedstjenesten ŠtB. Det hele kulminerede i 1948, hvor de andre partier forlod regeringen, og kommunisterne overtog magten i det såkaldte Prag kup, et kup som sendte chokreaktioner gennem Vesteuropa, og startede skabelsen af Atlantpagten (i dag NATO), for at beskytte sig mod en invasion fra Sovjetunionen.  Kommunisterne bragte Tjekkoslovakiet ind i det Moskvadominerede samarbejde Comecon (Økonomisk samarbejdsunion) og Warszawa pagten (Militær samarbejdspagt), og derved giftede Tjekkoslovakiet sig med Moskva.

Vi ved hvem fjenden er

Slutningen af 40’erne og 50’erne var præget af udrensninger af og terror mod partiers fjender. Den romersk-katolske kirke blev ramt hårdt. Alle biskopperne blev sat i fængsel, og 8000 nonner og munke blev enten sat i specielle arbejdslejre eller i fængsel. Den samme skæbne fik en stor del af præsterne.
Kommunisterne gik også efter politikere fra de borgerlige partier, regeringskritikere og intellektuelle, som blev sat i fængsel, i arbejdslejre eller udvist fra Tjekkoslovakiet.

Sikkerhedstjenesten i Tjekkoslovakiet strakte sine følehorn helt ind i folks privatliv. F.eks. kunne sikkerhedstjenesten afpresse homoseksuelle mænd, som skjulte deres seksualitet, med at de ville blive afsløret, hvilket kunne få store konsekvenser for dem.
De blev på denne måde rekrutteret til at angive andre tjekkoslovakere, hvis de sagde noget, som ikke stemte overens med de kommunistiske idealer.

Forår i Prag

I 1968 blev Alexander Dubček partileder for kommunisterne. Han var en del af en reformvenlig gruppe inden for kommunisterne. Han ville skabe ”socialisme med et menneskeligt ansigt”. Denne reform blev kaldt for Prags forår. Moskva var ikke glad for denne reformpolitik, så da det ikke lykkes for politikerne i Moskva at få Dubček til at opgive sine reformer, invaderede russerne og resten af Warszawapagt landene Tjekkoslovakiet, afsatte Dubcek og indsatte den Moskvatro Gustáv Husák som leder af partiet.

Da Gustáv Husák blev indsat foretog han udrensninger inden for partiet. en tredjedel af medlemmerne blev tvunget til at forlade partiet. Cirka 150.000 tjekkoslovakere flygtede ud af landet.

I 1977 udgav 242 systemkritikere med den fremtidige tjekkiske præsident Václav Havel i spidsen manifestet Charta 77, hvori de protesterede mod undertrykkelse af politiske og civile rettigheder. Mange af systemkritikerne blev stillet for retten og idømt fængselsstraf eller uvist af landet, men de fortsatte deres kritik af systemet, og vandt mange tilhængere blandt det tjekkoslovakiske folk.

Optøning fra Sovjet

Sovjets leder Mikhail Gorbatjovs demokratiserende perestrojka politik i Sovjetunionen i slutningen af 1980’erne åbnede for politiske reformer af regeringerne i østbloklandene. Kun en uge efter at Berlin-muren faldt i 1989 demonstrere 50.000 mennesker i Prag. Denne demonstration blev slået hårdt ned af politiet og over 500 blev såret. Politivolden fik imidlertid resten af landet til at demonstrere imod kommunisterne. Disse demonstrationer fik sammen med store strejker og politiske utilfredshed i Østtyskland, Ungarn og Polen regeringen til at vakle. Den 10. december gik kommunistlederen Gustáv Husák af og kommunisterne var fjernet fra magten.

Det første frie valg i 44 år

I juni 1990 kom det første flerpartivalg i Tjekkoslovakiet siden 1946 og valgdeltagelsen var oppe på 97 procent.
Frihedsrettigheder blev indskrevet i landets love, sikkerhedstjenesten blev opløst, grænserne blev åbnet, og økonomien blev liberaliseret.
Valget i juni 1990 blev vundet af det højreorienterede parti Demokratiske Borgerparti (ODS), som stadig er en stor magtfactor indenfor Tjekkisk politk.

De unges valg

Idag, 21 år efter at kommunisterne forlod magten, skal den første generation tjekkere, som kun kort eller slet ikke har oplevet det kommunistiske styre, nu frit bestemme, hvad de har lyst til.
Da der ikke er et parti, som bestemmer, hvordan livet skal være, hvem de skal leve sammen med, om de kan dyrke den religion de har lyst til, om de vil drive deres egen forretning eller hvilket politisk parti de skal være medlem af.

Brno ungdommens by

Et sted i Tjekkiet, hvor denne unge generation er stærkest repræsenteret, er i landets næststørste by, Brno (som har en befolkning på 400.000 indbyggere).
Her er der flest studerende, der går på en videregående uddannelse pr. indbygger i landet, der er omkring 80.000 studerende fordelt ud over seks offentlige universiteter, 27 fakulteter og seks private universiteter.
Det er derfor Brno omtales som en by, fyldt med unge mennesker og fyldt med unge, som i dag har frihed til selv at vælge, hvad deres fremtid skal indeholde.